Filminstruktør Niels Malmros, Aarhus:
– Jeg bliver altid bevæget af denne vidunderlige tone, kingosangen rummer.
Sangerinde Eivør Pálsdóttir:
– Nogle gange, når man hører kingosange, er det som bølger. Det er ligesom måden, de synger på. Det er, som de glider op på tonerne. Helt op og helt ned igen. Det er simpelthen så fantastisk, hvordan man kan høre, hvor meget naturen spiller ind i, hvordan de synger.
Tidligere biskop Karsten Nissen, Viborg:
– Det er vidunderligt høre sang, som er så oprindelig, som Kingosangen er. Den er oprindelig på den måde, at den ikke er så slebet og poleret, som det man ellers forbinder med korsang. Hver synger med sin stemme. Det er tydeligt, at kingosang er folkets sang.
Præst Thomas Buelund, Hvidbjerg Kirke, Thyholm:
– Kingosangen gjorde et stort indtryk. Den er udtryk for en oprindelighed, og som vi hørte den i kirken i dag, gør den historien levende.
Peter Finnemann Viuf, præst ved Askov Kirke:
– Der er en stor styrke i Kingokorets sang. Den får en sten til at rulle fra ens hjerte.
Politibetjent Jens Jensen, Tjørnuvik:
– Hvis den dag kommer, vi ikke længere synger kingosang i Tjørnuvik, tror jeg, det er slut med kingosang på Færøerne.