- Thomas Kingo levede fra 1634 til 1703. I 1699 udgav han ”Dend Forordnede Ny Kirke-Psalmebog”, som han skrev mange salmer til selv. I daglig tale kaldes den Kingobogen.
- Danske præster bragte Kingobogen med til Færøerne, hvor den hurtigt blev almindelig i kirker og hjem. Den blev brugt på Færøerne til et godt stykke op i det 20. århundrede.
- Da bygder indtil langt op i det 20. århundrede lå meget isolerede, fik Kingobogens salmer mange forskellige melodier. Og de mange melodier bevægede sig fra mund til mund og fra slægt til sælgt og forandrede sig undervejs. På den måde kunne samme salme få adskillige melodier.
- Nogle af melodierne har rødder, der er ældre end Kingobogen. Kingosang kan minde om gregoriansk salmesang.
- Betegnelserne ”Kingosang” eller ”Kingotoner” dækker bredt gamle dages salmesang i kirken, åndelig visesang ved husandagten eller vers med en funktion i forbindelse med fiskeri, fuglefangst, høst, bryllup, begravelse og andre af dagligdagens begivenheder.
- Omkring 1900 begyndte Kingosangens retræte på Færøerne. Men i Tjørnuvík stod degn Davur Emil Magnussen fast på Kingo-traditionen frem til sin død i 1957. En af Davur Emil Magnussens sønner, Vilhelm Magnussen, tog sin fars og Tjørnuvíks sang med sig, og havde derfor koden, da bygden i 1997 valgte at genoplive Kingosangen, som den lød i Tjørnuvík.
- Tjørnuviks Kingokor er nu det eneste, som synger Kingosang i kor. Vilhelm Magnussen døde i 2007, 87 år gammel. Hans nevø, Steinbjørn Magnussen, Tjørnuvík, virker nu som korets forsanger.