Følgende blev skrevet til den færøske avis Sosialurin i april 2023.

Færinger gjorde påskedag til en fest

Præsten i Sparkær nær Viborg i Danmark, Tummas Kannuberg, prædikede for en fyldt kirke påskedag i 2023. Det skyldtes nok også, at han havde landsmænd på besøg

For kirker er det svært at matche juleaftensdag, når det gælder om at trække folk til.

Men påskedag i Sparkær Kirke gjorde det – kirken var fyldt til sidste plads. En af årsagerne var, at påskedag er kirkens største festdag. Hertil kommer, at Sparkær-Gammelstrup Sognes Menighedsråd i år markerede påskedag med at have færinger på besøg.

Det færøske Kingokor, der stammer fra Tjørnuvík, sang under gudstjenesten. Og efter frokost med knap 90 deltagere i Sparkær Forsamlingshus efter gudstjenesten bød færingerne på færøsk kædedans.

Koret fra Tjørnuvík er nu stort set eneste repræsentant for den gamle færøske Kingosang. Præsts i Sparkær-Gammelstrup sogn siden 1. november sidste år er færingen Tummas Kannuberg, 30 år.

– Korets sang i kirken og sammenkomst og kædedans i forsamlingshuset efter gudstjenesten medvirkede til at gøre påskedag, som er kirkens største festdag, til en virkelig god og festlig dag hos os. Jeg er glad for, vi fik den mulighed, siger Tummas Kannuberg, der stammer fra Leirvík.

Han blev kontaktet om muligheden for at få koret på besøg, kort efter han begyndte som præst Sparkær-Gammelstrup sogn den 1. november sidste år. Menighedsrådet syntes også, det var en god idé at markere påskedag med færøske stemmer og færøsk dans. Og Medlemmer af menighedsrådet sørgede også for højt belagt smørrebrød til frokosten.

– Første halvdel af jeres besøg, sangen i kirken, var bare god. Jeg håber, I kan leve op til det i anden halvdel, sagde Lisbeth Gissing Madsen, formand for sognerådet, i forsamlingshuset.

Dét kunne færingerne. Sangerne og deres ledsagere bød op til kædedans og mange tog med smil imod muligheden for at prøve dén stærke færøske tradition.

– Vi havde gæster langvejs fra. Vi bad om tilmelding til frokosten. Da tilmeldinger begyndte at indløbe, var jeg klar over, at det nok ikke var så dårlig en idé at fejre påskedag, som vi valgte at gøre. Jeg blev kontaktet af mennesker, som bor lagt fra Sparkær, fortæller Tummas Kannuberg.

Han havde hørt optagelser af Kingsosang før, men aldrig hørt den sunget live før.

– Det var en meget stærk oplevelse at høre koret synge. Reaktionerne fra kirkegængere var også meget fine. Sangen gjorde et stort indtryk, fortæller Tummas Kannuberg.

Tummas Kannuberg har bekendte i Tjørnuvík, Kári Gaard og Arnbjørg Magnussen Gaard, hvis datter Annika Tummas Kannuberg studerede teologi sammen ned. Både Kári og Arnbjørg var med i Sparkær – Arnbjørg synger også i koret.

Tummas Kannuberg blev færdig som præst i 2021. Sidste år henvendte han sig til Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, for at høre om det var muligt at få et embede. Biskoppen sendte Tummas videre til domprovst Thomas Frank, som selv samme dag sendte Tummas videre til menighedsrådet for Sparkær-Gammelstrup sogn. Sådan fik Tummas sit første embede.

– Jeg er meget glad for at bo i Sparkær og arbejde i Sparkær-Gammelstrup Sogn. Folk på egnen har taget virkelig godt imod mig. Der sker meget i Sparkær og omegn. Der er masser af ildsjæle her, fortæller Tummas.

Blandt kirkegængerne og gæsterne i Sparkær søndag var også Joan og Jógvan Páll Kannuberg, Tummas’ forældre.

– De har fået et ”sommerhus” i Danmark, efter jeg begyndte som præst i Sparkær-Gammelstrup Sogn, fortæller Tummas med et smil.

Følgende blev skrevet til den færøske avis Sosialurin efter Kingokorets besøg i Danmark påsken 2018.

Det var vildt

– Det er en vild begivenhed for os.
Sådan sagde en af arrangørerne, da besøget af Kingobólkurin fra Tjørnuvík palmesøndag i Ørslevkloster var ved at slutte.
I Ørslevkloster ligger en af Færøernes nationalhelte Magnus Heinason begravet. Kingobólkurin sang den særegne færøske Kingosang under gudstjenesten. Efter gudstjenesten var der foredrag om Magnus Heinason i sognehuset i Ørslevkloster, og folkene fra Tjørnuvik sluttede af med at byde gæsterne på en kædedans.

Hen over påske sang koret fra Tjørnuvik i fem kirker hen over Jylland: Ørslevkloster, Herning, Hvidbjerg på Thyholm, Klitmøller og Ølsted ved Aarhus. Alle steder strømmede folk til for at overvære gudstjenester med stærkt færøsk præg i form af Kingosangen. Det gjaldt også her i Klitmøller, hvor der kom flere, end der kunne være i kirken.

Det var Tjørnuvík-korets sjette turné til Danmark over de seneste 15 år.
– Det var overvældende for os med de fyldte kirker og den super respons, vi fik på vores sang, fortæller Tórhild Magnussen fra koret.
– Jeg er meget glad for den modtagelse, vi fik. Vi kunne i høj grad mærke, at vi ikke sang for døve ører, tilføjer Asbjørn Djurhuus.
Kingobólkurin er næsten ene om at synge den færøske Kingosang, som den blev sunget på Færøerne fra 1699 og godt 250 år frem. Tjørnuvik var Kingosangens sidste bastion på Færøerne. I 1997 dannede folk i bygden Kingobólkurin for at holde den gamle sang-tradition i live. Venner i Danmark arrangerede i 2003 den første turné i Danmark for koret.
– Jeg var meget i tvivl om, om nogle overhovedet gad gå i kirke for at høre os synge under en gudstjeneste. Kingosangen er jo meget fremmedartet, siger Jens Jensen, der synger i koret. Han ses på billedet herunder  til højre sammen med Asbjørn Djurhuus og Tórhild Magnussen.

Men folk strømmede til de gudstjenester, koret sang under. Og sådan har det været hver tredje påske siden 2003. Dét kunne folk i koret ikke forudse for 15 år siden.
– Vi troede, turen i 2003 var et engangstilfælde, siger Jens Jensen.
Men sådan blev det altså langt fra. Sidste år havde koret 20 års jubilæum. Meget få synger nu den færøske Kingosang, og koret fra Tjørnuvík er det eneste kor, som gør. Det bliver også inviteret til at synge i færøske kirker.
– Jeg tror, at færinger gerne vil høre, hvordan deres forfædre sang. Der kommer også unge, når vi synger, siger Jens Jensen.
Tre gange har Kingobólkurin sunget under G Festival. Det har også sunget for kongelige under deres besøg på Færøerne.
– Det går fint for koret. Om vinteren synger vi ikke så meget. Hen over sommeren har vi også en del kulturarrangementer i Tjørnuvík for turister fra Danmark. De får en rundvisning i bygden, hører Kingosang i kirken, og så fortsætter vi i bygdehuset med middag, sang og kædedans. Den kommende sommer laver vi det 12 gange, fortæller Tórhild Magnussen, der med sine 54 år er blandt korets yngste.
Jóhanna Magnussen Debes, 39 år, og Tryggvi Magnussen, 44 år, er korets yngste. Tilgangen til koret er ikke stor.
– Vi har heller ikke gjort så meget PR for at få unge til at synge med i koret. Måske har vi holdt det lidt for meget for os selv, siger Tórhild Magnussen.
De tre fra koret kan godt se en mulighed for, at Kingobólkurin også om 20 år synger Kingosang, men:
– Jeg tror, denne påskes tur til Danmark blev vores sidste, siger Asbjørn Djurhuus, der er 68 år.
Men man skal nok aldrig sige aldrig. Medlemmer af koret har før sagt, at det var sidste gang, de sang i Danmark. Og interessen for at høre korets sjældne sang er stærk.

Det sagde de om sangen

– Det var en kæmpe oplevelse at høre Kingosangen. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra begejstrede tilhørere.
Anni Jensen, organist ved Ørslevkloster Kirke

– Det var en stor oplevelse at høre koret. Og det ligger mit hjerte nært at have besøg af et kor fra Færøerne, da jeg jo er gift med en færing (Ingibjørg Christensen, der stammer fra Kollafjørður, red.).
Scot Alastair Christensen, præst ved Sct. Johannes Kirke i Herning

– Kingosangen er som en åre, der går tilbage i tiden. Når man hører den, føler man, man bliver en del af noget meget gammelt og noget meget ærligt.
Thomas Buelund, præst ved Hvidbjerg Kirke på Thyholm

– Kingosangen bevæger mig. Korets dybtfølte sang går lige ind i hjertekulen.
Susanne Mortensen, Klitmøller

– Der er en stor styrke i Kingokorets sang. Den får en sten til at rulle fra ens hjerte.
Peter Finnemann Viuf, præst ved Askov Kirke

Følgende blev skrevet til avisen  Sosialurin efter Kingokorets besøg i Danmark påsken 2015.

Sangere rejste glade hjem

– Tusind tak, det var en sådan en dejlig oplevelse at høre jer synge.
Sådan lød det i Danmark i påsken i forbindelse med, at Kingokoret (Kingobólkurin) fra Tjørnuvik for femte gang siden 2003 sang under påske-gudstjenester i Danmark.
Denne gang sang koret i kirker i Ølsted (nær Aarhus), Aulum, Svankjær, Staby og Løgumkloster. Og mange mennesker kom til for at høre den færøske Kingosang, som har en mere end 300 år lang historie bag sig, og som nu kun ganske få på Færøerne stadig synger.
– Tak til Kingokoret for denne smukke oplevelse I gav os med jeres sang. I har været med til at gøre denne gudstjeneste til en til en rigtig god oplevelse, sagde sognepræst Kaj Mogensen til koret efter sangen i Svankjær Kirke langfredag.
12 af korets sangere deltog i turen til Danmark.
– Vi rejste glade hjem. Folk, der hørte os, gav udtryk for, at de fik en god oplevelse ved at høre vores sang, siger Jens Jensen, Tjørnuvik.
Kingokoret fra Tjørnuvik er det eneste kor på Færøerne, der holder fast i den færøske Kingosang. Frem til sin død i 1957 holdt degn Davur Emil Magnussen, Tjørnuvik, traditionen ved lige. Det var efterkommere efter ham, der midt i 90’erne valgte at holde liv i den Kingosang, David Emil Magnussen bevarede i Tjørnuvik. De fleste i koret er af hans slægt.
– Vi tog ikke Kingosangen op for at gøre den moderne igen. Det kan vi ikke. Vi tog den op fordi, der ikke er er nogen grund til at smide det, vi oplever som et klenodige, ud, siger Jens Jensen.
Koret bliver stadig budt til at synge i kirker på Færøerne.
Men alt har sin tid. Den færøske Kingosang også sin.
– Vi har en fantastisk forsanger, Steinbjørn Magnussen, som er meget god til at synge for. Ham får vi ikke bedre. Vi har også et par yngre mennesker med i koret. Men unge mennesker har ikke tid til sådan noget som Kingosang nu om dage, siger Asbjørn Djurhuus, Tjørnuvik.
Kingokoret fra Tjørnuvik sang første gang i Danmark i 2003. Korets medlemmer troede, det var den ene gang. Men det er altså blev til hver tredje påske siden. Og hver gang blev sidste gang – og så kom koret alligevel af sted igen. Det er nemt at skaffe engagementer. Rygtet om koret har spredt sig mellem kirker. Og så har folk hørt koret i Danmark og i Tjørnuvik, og det har givet lyst til at engagere det. Det sidste skete også i påsken, hvor det blev lagt flere tråde frem til et eventuelt nyt besøg i Danmark om tre år.
– Jeg har det som om, at denne påskes besøg i Danmark blev korets sidste. Jeg ved ikke hvorfor. På den anden side skal man aldrig sige aldrig, siger Asbjørn Djurhuus.

Det sagde de om sangen

– Det var en stor, stor oplevelse at høre Kingokoret. Kingosangen er meget fremmedartet. Den viser en sangtone, vi har glemt. Det er fantastisk at tænke på, at det var noget lignede, vores forfædre i Danmark sang engang.
Organist Kirsten Madsen, Svankjær Kirke

– Kingosangen gør et fantastisk indtryk. Den har en ægthed i sig. Og den er udtryk for en tradition, som var ved at forsvinde.
Præst Niels Henrik Arendt, Staby Kirke

– Kingosangen har en ro over sig. Det er som om, tiden forsvinder, når koret synger. Det gør et kæmpe indtryk.
Præst Sten Haarløv, Løgumkloster Kirke

– Kingosangen har en styrke og en åndelighed, som berører en dybt uden at blive befamlende.
Præst Ronald Risvig, Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed

Følgende blev skrevet under korets besøg i Danmark i påsken 2012 til den færøske avis Dimmalætting.

Et brus kom ned fra Nordatlanten

Da Holger Haldrup var sognepræst i Thyborøn ved den jyske vestkyst, talte man om “suset fra Vesterhavet”. I torsdags hørte han under gudstjeneste i sin kirke, Skanderup Kirke i nærheden af Kolding, “et brus fra Nordatlanten.”
Bruset gav Kingobólkurin fra Tjørnuvik med deres sang. Skanderup Kirke var en af fem kirker i Danmark, koret sang i i løbet af påsken. De øvrige kirker var Ølsted (Aarhus), Rømø, Haslev (Sydsjælland) og Assens på Fyn. Mange kirkegængere fik mulighed for at opleve den særegne færøske Kingosang i de fem kirker.
– Sang som jeres tror jeg ikke har lydt i vores kirke i nyere tid. Derfor siger jeg jer tak af hjertet, fordi I kom, sagde Holger Haldrup til koret fra Tjørnuvik.
Sangen i Skanderup skyldtes præsten Henning Bøgesvang, der bor i Søldarfjørður, og som har virket som præst på Færøerne, også i Tjørnuvik, i mange år. Henning Bøgesvangs bror, Laust Bøgesvang, er medlem af menighedsrådet i Skanderup. Henning Bøgesvang gav sin bror et tip om korets påskebesøg i Danmark.

Sangen i Rømø Kirke kom efter invitation af Rømø Kirkes præst, Claus Helsbøl. Rømø har en stor tradition for søfart. Mange kirkeskibe pryder Rømøs lavloftede kirke. Engang sejlede mange hvalfangerskibe ud fra Rømø. En af verdens største rederier A. P. Møller har sin rod på Rømø. Mærsk Mc-Kinney Møllers farfar kom fra Rømø, og slægten har et gravsted på kirkegården. Billedet herunder er fra kirken på Rømø.Der har før været sang fra Færøerne i Rømø Kirke. For et par år siden sang Eivør Pálsdóttir i kirken. Og Claus Helsbøl blev langfredag igen imponeret over færøsk sang:
– Kingosangen gjorde et stort indtryk. Den er udtryk for en oprindelighed, og som vi hørte den i kirken i dag, gør den historien levende.

I september 2011 fik Peter Arendt, organist ved Haslev Kirke, og hans kone, sangeren Betty Arendt, tilfældigt mulighed for at høre Kingobólkurin synge i Tjørnuvik Kirke.
De to har i mange år været engageret i kirkelig sang fra hele verden. Og efter oplevelsen sidste år var det ikke langt til handling: Kingobólkurin blev inviteret til Haslev. Og ikke bare for at synge Kingosang i kirken, men også for at lære kirkens ungdomskor at synge Kingosang. Det gjorde koret inden musikgudstjenesten lørdag klokken 17. Og det gav en mægtig oplevelse for både Kingobólkurin , ungdomskoret og for den fyldte kirke under gudstjenesten. Kingosangen og en traditionel dansk salme, som Kingokor og ungdomskor gav sammen, kom ud med en vældig kraft.

– Sangen i Haslev Kirke var en totaloplevelse. Den bedste måde at være sammen på er at være sammen om musik og sang. Og vi var sammen ud over sangen. Efter gudstjenesten spiste 150 mennesker påskelam sammen, og færingerne dansede kædedans med os, fortæller Peter Arendt.
I Assens havde Niels Ole Krohn, der i 2009 præsenterede koret i Domkirken i Odense, lavet et tæt program, som ud over sang under gudstjenesten i Assens Kirke 2. påskedag blandt meget andet også bød på modtagelse i Assens Kommunes nye rådhus.
Jens Jensen fra Tjørnuvik, med i koret, melder om en god modtagelse i Assens også.
– Som andre steder kom mange efter gudstjenesten og fortalte os, hvor glade de var for at høre vores sang. Vi besøgte både Jylland, Fyn og Sjælland, og vi rejste glade og proppede med indtryk hjem efter turen, fortæller Jens Jensen.
Det var fjerde gang siden 2003, Kingobólkurin var på turné til kirker i Danmark. Koret satser nu på at indspille en cd med Kingosang, som man sang den i Tjørnuvik fra omkring 1700 til midten af 1900-tallet.

Dronningen hilste på

To medlemmer af Kingobólkurin fra Tjørnuvik fik en kongelig oplevelse under korets besøg i Danmark i påsken – et håndtryk af dronning Margrethe.
Da koret skulle med bus fra Århus til Skanderup Kirke, hvor det skulle synge skærtorsdag, havde nogle af korets medlemmer klædt sig i nationaldragt inden afrejsen fra Aarhus. Og i nationaldragt gik de skærtorsdag til gudstjenste i domkirken i Aarhus.
Dronning Margrethe tilbragte påsken på Marselisborg Slot i Aarhus, og hun valgte at overvære samme gudstjeneste.
Til altergangen stod dronningen i kø til på lige fod med resten af menigheden. Søstrene Kathrina Svartá, Hvalvik, Valbjørg Dahl Olsen, Streymness, og Ingun Joensen, Signabøur, samt Ingun Joensens datter Anni Jákupsdóttir Isaksen, Kvívík, fra Kingobólkurin var blandt de, der delte alterbord med dronningen.
På vej ud efter gudstjenesten bemærkede dronningen færinger i nationaldragt i våbenhuset, og hun gik hen til dem.
Steinbjørn Magnussen fra Tjørnuvik fik et håndtryk.- Dronningen spurgte mig, hvor vi kom fra, og hvad vi lavede i Danmark. Det fortalte jeg hende. Det var en stor oplevelse at hilse på dronningen. Hun var i kirken som et helt almindeligt menneske, og hun hilste på mig som et helt almindeligt menneske, fortæller han.
Kathrina Svartá fik også et håndtryk af dronning Margrethe:
– Det gjorde et stærkt indtryk, at dronningen hilste på os sådan. Hun ønskede os glædelig påske og bad os hilse de andre, der var med i Danmark, fortæller Kathrina Svartá.

I Ølsted