Den nu meget sjældne færøske Kingosang er opkaldt efter præsten, biskoppen og salmedigteren Thomas Kingos salmebog fra 1699. Den tog præster til med sig til Færøerne, og her fik salmerne forskellige liv fra bygd til bygd, fra hus til hus. Noder eller orgler havde man ingen af. Præsten eller manden i huset sang for – og menigheden eller familien sang efter. Eller mændene sang i forbindelse med for eksempel fiskeri eller fuglefangst.
Kingosangen begyndte at vige, da færøske kirker i begyndelsen af 1900-tallet blev forsynet med orgler, og nationalfølelse tog til.
Tegning af koret i Sparkær Kirke i 2023: Ulrik Samsøe Figen
Men bygden Tjørnuvik holdt fast i kingosang – og er nu stort set ene om at synge særegne sang, hvis rødder stikker gennem århundreder.
Koret, der på Færøerne kalder sig Kingobólkurin, har syv gange – 2003, 2006, 2009, 2012, 2015, 2018 og 2023 – besøgt Danmark for at synge – primært under gudstjenester.
Ved interesse for besøg kan Hellmut Toftdahl kontaktes.
Tjørnuviks Kingokor foran en buste af Thomas Kingo ved domkirken i Odense onsdag den 8. april 2009. Her poserer koret ved kirken, foran en buste af Thomas Kingo. Fra venstre: Asbjørn Djurhuus, Tórhild Magnussen, Valbjørg Dahl Olsen, Arbjørg M. Gaard, Jens Jensen, Thora Magnussen, Hans Esbern Heinesen, Steinbjørn Magnussen, Ingun Joensen, Eyðbjørn Magnussen og Kathrina Svartá. Foto: Ulrik Samsøe Figen